Jytte Lindgård bød på
initiativgruppens vegne velkommen til mødet og beklagede den korte
udsendelse samt at det ikke havde været muligt at få indkaldelsen
offentliggjort gratis i fagbledene, men initiativgruppen havde fundet det
vigtigt, at foreningen blev stiftet inden sommerferien, og at man efter
sommerferien, hvis den var stiftet, kunne
"holde et brag" af et foreningsmøde.
Herefter gik man over til dagsordenen.
Ad 1. Helle Skjerbæk blev valgt til
dirigent.
Ad 2. Dirigenten gennemgik vedtægterne.
Der var forslag om ændring af vedtægternes § 6 stk. 1,
således at foreningen består af 4 - 10 medlemmer udover ordfører.
Med denne ændring blev foreningens vedtægter
vedtaget med akklamation.
Ad 3. Foreningens første ordfører
blev Jytte Lindgård.
Ad 4. Følgende medlemmer blev valgt
til bestyrelsen:
1.Pia Deleuran
2.Dorte Frandsen
3.Hanne Ekstrand alle er valgt for en
2 årig periode
4.Kirsten Precht
5.Bente Groth
6.Agnete Weis Bentzon valgt for en 1 årig
periode.
Ad 5. Ingrid Brix Jensen blev valgt som
revisor.
Ad 6. Det blev besluttet, at kontingentet
skal fastsættes til kr. 200,00.
Ad 7. Under eventuelt drøftedes
kvinderetlige emner, ligesom man drøftede eventuel optagelse af
studenter, der skriver speciale om kvinderetlige emner.
Herefter erklærede dirigenten generalforsamlingen
for afsluttet og foreningen kan starte.
Herefter indledte Kirsten
Ketscher over emnet
"Hvad
er kvinderetten, og hvordan har kvinderetten udviklet sig?"
og der udspandt sig en spændende
debat herom.
|
Bestyrelsen holdt efter generalforsamlingen
et kort møde og vil indkalde til første møde i efteråret,
slutningen af september eller begyndelsen af oktober.
Referent
Jytte Lindgård